Baby shower

Min kære veninde er gravid og skal nedkomme om 3 måneder. Vi er et par veninder, der er ved at planlægge baby shower for hende og vi har besluttet, at det skal have spansk tema, da hun er helt vild med Spanien. Hun har mange lykkelige minder fra Spanien, idet hun stort set har tilbragt alle sine sommerferier der og hun har endda også været au pair-pige i Spanien.

Tapas i København

Vi har desværre ikke mulighed for lige at rejse til Spanien for at holde baby shower, så vi har ledt med lys og lygte efter et sted, der kommer så tæt på noget med Spanien som muligt. En af veninderne havde hørt om Tapashuset, der serverer tapas i København og det helt særlige ved stedet er, at alle kokkene har spanske rødder, så madoplevelsen bliver så autentisk som muligt.

Smukke selskabslokaler

Vi har kig på deres smukke selskabslokaler, der ser utrolig hyggelige ud med store mørke plankeborde. Men vi ved ikke helt hvor mange vi bliver endnu, så måske er det overkill, at have et helt lokale for os selv – vi kan jo også sidde i restauranten. Personligt er jeg ikke så vild med restaurantløsningen, da jeg synes, at hun nemt kommer til at sidde til udstilling. Jeg er mest til et privat arrangement.

Catering

Så måske ender det med, at vi bestiller catering og holder det hos Pernille – der bor i et ret stort hus – og har masser af plads. Så har vi tid til at pynte op og gøre det hele klar til vores hjerteveninde. Jeg glæder mig allerede. Det bliver så sjovt og jeg glæder mig vildt til at overraske hende.

Gaver

Når vi har maden og lokation på plads, så kommer vi til indkøb af gaver og den del glæder jeg mig personligt allermest til. Jeg kan simpelthen ikke stå for bamser og babytøj. Tænk engang, at man selv har været så lille. Der findes så utrolig meget sødt babytøj og smarte pusletasker. Jeg kan slet ikke vente med at komme afsted – ih hvor er det spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *